blog

Kode til import af min blog til Nouw: 2659924583

Lad os hylde det uperfekte

wallstickers_prutter_nej_tak_300-p

 

Det er lidt sjovt at når jeg skriver uperfekt på word, siger den at det er forkert…
Men bare fordi vores samfund har udviklet sig i retningen af word,
så betyder det ikke at vi behøves at gøre det samme. Tvært imod!

Så synes jeg vi skal gå imod dette, ikke kun for at være på tværs,
men fordi det faktisk er et problem.

UGH!

Sådan får jeg det, når man nævner ordet perfektion.

Jeg HADER det ord! For i mine øre, lyder det som tvang, lidelse og kedsomhed.

Dette her er noget man ikke burde sige, men jeg er
faktisk ikke særlig perfektionist omkring noget.
Det er nok også derfor der er mange stavefejl i det jeg skriver, at lyset ikke
altid er helt rigtigt på mine billeder og mine malerier  altid ender med at blive abstrakte.
Hvilket nok er fordi jeg synes det der er vigtigst, er følelserne og ikke lige linjer. Jeg kan bare bedre lide cirkler end firkanter.

ci

Fordi jeg altid har passet bedre i noget uden kanter, og det har desværre gjort det svært for mig at passe ind i vores samfund, og det er det jeg synes vi skal lave om på!

De fatale konsekvenser:

an

Vi skal lære at stå ved vores fejl,
vi skal indse at vores svagheder også er vores styrker
og vi skal ikke prøve at passe ned i noget vi ikke føler os tilpas i.

For konsekvenserne for at vil være perfekt er mange, nogle er fx
Anoreksi, 
Lavt selvværd,
Stress,
Angst og depression osv. 
Hvis vi alle ændrer vores syn på dette, og gør det unormale mere normalt. Ved ikke at benægter vores fejl, og ved at snakke frit om det der ligger bag facaden.

Men det er meget nemt at sige, at man skal gøre alle de her ting, og ikke ligge handling bag, men sådan skal det ikke være her.
Så nedenfor vil jeg nævne bare nogle af de mange fejl jeg har, men som jeg står ved.

Mine fejl:

Jeg forventer for meget

Jeg er tryghedsnarkoman

Jeg priotere oftest forkert

Jeg kan ikke skrive priotere

Jeg har forventningsangst

Jeg ser de samme programmer igen og igen

Jeg har svært ved at slappe af

Jeg brænder baconen på, i et forsøg på at multitaske

Jeg er utrolig følsom, hvilket oftest resultere i kaos

Jeg har virkelig svært ved at tage beslutninger

Jeg har svært ved at være nærværende

Jeg bruger for mange penge på mad

Jeg har svært ved tavshedskrig

Jeg beskylder altid mig selv

Jeg føler mig nemt ensom, selvom jeg ind i mellem har brug for at være alene

Jeg er afhængig af cola

Jeg har svært ved impulsive “planer”

Jeg føler hurtig tomhed

Jeg hader at træne, lige for tiden gør jeg det faktisk slet ikke

Jeg kan ikke altid argumenter for mine handlinger

Jeg bliver frustrerede hvis min kæreste ikke bliver mig nok opmærksomhed

Jeg holder mig ind i mellem for mig selv, fordi jeg er bange for at blive ked af det

Jeg tramper helt vildt og smækker med døre (men helt seriøst, det er IKKE med vilje)

Jeg kan ikke lide at være hjemmefra særlig længe ad gangen

Jeg er ind i mellem overfladisk:

Dog ville verden heller ikke se køn ud hvis alle lagde facaden,
og viste deres frustrationer og grimme sider frem.
Det har vi gjort I de forskellige krige, og det er sjældent
endt uden fatale konsekvenser.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker at beklæde mit ansigt med makeup, gå i højhæle, så mine ben ser tynder og længere ud, og bruge tid på at redigere billeder, så min verden ser lidt pænere ud end den rent faktisk er, men det synes jeg i en vis grad også er godt nok.
Fordi man viser man ikke er ligeglad med hvad man udstråler og man vælger at fremhæve sine styrker og egenskaber, end at falde tilbage i selvmedlidenhed. Men som alt her i verden, gælder det om at finde en balance. Så man både fremhæver sine gode sider, men også er bevidste om de dårlige.

shutterstock_112439504-2

Så lad os slå en skid, poppe en champagne og hylde det uperfekte, for det er de ting der gør os mere til et menneske end en robot af tiden vi lever i.

2

Tvangstanker i det skjulte

Har været fri for min OCD i lang tid, men nu…

 

tvangs

 

 

Har jeg observeret at tvangstankerne (OCD) stadig lever i
mine tanker, sind og eksistens, men dog i det skjulte.
Tvangstanker som prøver at kontrollere mig,
min omverden, min krop og mine følelser.

og som nægter at være tilfreds, der er altid noget der kunne gøres bedre,
altid noget der kan gøres rent, pudses, justeres..
Hvilket gør at jeg sjældent giver mig selv lov til at slappe af..
i hvert fald uden den dårlige samvittighed.
Har nogle eksempler fra min hverdag, hvor de skjulte
tvangstanker kommer på visit. 

 

Træning:
træne

 

En tanke der virkelig kan hjemsøge mig, og hele tiden prikker mig på skulderen,
som et lille irriterende barn der ikke fatter at man har sagt
nej til det må få slik. Ind i mellem er det virkelig som en
konstant stemme i hovedet, der forfølger mig lige meget hvad jeg gør.

Ind i mellem træner jeg bevidst ikke, fordi jeg ikke vil lade
en anden stemme i mit hoved bestemme over mine handlinger.
Hvis jeg ikke har tid og overskud til at træne, så er det sådan det er.

 

Kroppen:

ab

 

Jeg har det også sådan at jeg helst skal gennemgå hvad jeg har spist i løbet af en dag,
og er bange for at se mig selv om værende slank, og acceptere det,
for så er jeg bange for at jeg pludselig mister kontrollen, og tager på igen.
Og den værste tanke vil være hvis andre ser det, før det selv går op for mig.

Det er ikke noget man tror er OCD, men når en stemme i hovedet,
trods mod argumenter og man siger til sig selv det ikke er nødvendigt,
men den ikke forsvinder af den grund, er også en OCD tanke.
For hvis man går helt ind til kernen OCD (tvangstanker) er det baseret på ANGST.

 

Lukkede dør:

Når jeg sidder inde i stuen, skal døren for enden af rummet være lukket,
men ikke den dør bag mig, hvilket er mærkeligt.
Men jeg føler ikke at jeg kan slappe af, hvis døren ikke er lukket,
men ind i mellem lader jeg være med at lukke den,
fordi det i bund og grund jo er lige meget.
dør

Vrangen ud ad:

Mit dynbetræk kan oftest vende med vrangen ud ad,
og jeg har virkelig lyst til at vende det! fordi min OCD siger det er sjusk og dovenskab.
Men det har jo samme farve på begge sider, så det er lige meget.

jhkgff

Ligesom forleden, med mine malerbukser vendte forleden med vrangen ud ad, da jeg havde taget dem på, og jeg var ved at vende dem om,
men stoppede, for det er jo lige meget, de er/bliver jo beskidte
lige meget hvad, og jeg kan ikke mærke forskel.

sejr

Bad:

Når jeg er i bad, er der er noget i mine tanker, der siger at hvis
jeg ikke skyller mig i iskold vand inden jeg går ud,
får jeg en dårlig dag.

Det har været sådan i noget tid, hvor jeg uden at tænke over det, bare gjorde det.
Men jeg kom til at tænke: “Hvor er det åndssvagt.
Det får mig jo egentlig ikke til at have det bedre,
jeg kan stadig få en dårlig dag alligevel jo..”

bruse

Ja der er fandeme mange eksemplar. Før var min OCD skræmmende åbenlyst,
men den er  åbenbart ikke forsvundet bare fordi den ikke er tydelig,
nu lægger den bare i det skjulte, og det kan næsten være lige så invaderende.

Kæmper i mod:

Jeg vil ikke lade noget andet end mig selv, have kontrollen.
Vil være drevet af lyst, og ikke bare dårlig samvittighed.
og jeg vil kunne argumenter for mine handlinger.

Så husk også at være bevidst om de skjulte tvangstanker,
så man kan formindske tankerne og ikke fodre
det handicap som det er, at have OCD.

… Og glem aldrig at du ikke er den eneste, som har tvangstanker som følgesvend.

2

Får man nogensinde svar?

788

 

Jeg vandre i tomhed.. hvor alt virker ligegyldigt, meningsløst, og tomt.
Uden gevinst, uden sejre, uden glæde.
De tidspunkter hvor jeg hellere vil føle smerte, end at føle, ja ingenting.. 

Jeg går i en cirkel omkring mig selv, spiser måske en nutellamad, for give mine smagsløs lidt glæde, men hvor konsekvensen så er dårlig samvittighed…

nutella-IsXh6R9dEghOvQRLrG6jgA
Men det er ikke en forbrydelse, det er bare et desperat forsøg
på at finde meningen med min eksistens. Med alle eksistenser. ikke igennem en nutellamad, men ved at lystre mine tanker, og observere min tvivl. 

Mening med hårdt arbejde:

Er meningen med livet, at vi arbejder hårdt, spiser og udføre pligter,
og næste dag gør det hele igen, igen og igen.
Med nogle få fridage, hvor vi udføre de pligter vi ikke har tid til i hverdagen.
Hvor vi konstant kæmper for et lille stykke af lykke, som kun vare et split sekund. Vare kun en lille brøkdel i sammenligning med hvor lang tid vi skal bruge på at knokle.

Ja, hel basis prøver jeg at finde meningen med vaskemaskinen, for vi bruger en masse stof, og så vasker vi det:
Vi bruger, vi vasker.
Vi bruger, vi vasker
Vi bruger, vi vasker.
Vi bruger, vi vasker.
Vi bruger, vi vasker.
Alt kører konstant rundt og rundt og rundt.
vi gør ting igen og igen.. men med en fordeling der lyder på, at de træls ting, som pligter bruger
vi 80 % og de sidste 20 % består af glæde, træthed og stolthed.

Hvorfor er det sådan? 
Hvorfor er meningen ikke eksisterende? når vi eksister?
Et spørgsmål jeg nok aldrig får svar på… så jeg fortsætte med at gå med bind for øjne
og være tilfreds med, at jeg til en vis grad kan leve op til det ideal, som andre mennesker
også konstant prøver at leve op til.
Nemlig det ideal der lyder sådan her:
Udføre pligter, nyder livet lidt, og stiller ikke spørgsmål. 

2

Hvorfor er søndag sådan en lorte dag?

chips

Ja, et godt spørgsmål, ikke?

Nogen vil tro at svaret er tømmermænd, eller fordi vejret sjovt nok altid er gråt og kedeligt hver søndag, eller fordi man ved at weekenden lakker mod enden.

Men det tror jeg ikke er svaret. For jeg har ingen tømmermænd i dag (overraskende nok) jeg har faktisk fri i morgen, og vejret har faktisk været gråt de sidste mange dage, men alligevel er jeg i utrolig dårlig humør, eller nærmere følelsesløs, lige præcist i dag, for:

Jeg er ikke glad, men heller ikke ked af det.
Jeg er ikke begejstrede, men heller ikke vred
Jeg er ikke lykkelig, men heller ikke fortabt.

Har bare følelsen af at alt er ligemeget, og meningsløst. Hvilket er en af de værste følelser jeg kan bære rundt på. Når alt er ingenting, og ingenting er meget. Når der ingen glæde eller konflikt opstår, og tingende er lige så værdigløse som de ser ud.

 

eerr

Så føler jeg går i cirkler omkring mig selv, da intet motivere mig til at foretage mig noget.
Og når jeg mister motivation, mister jeg meget!
For livet er altid en kamp for mig, men hele tiden ved jeg også at der er et mål,
en gevinst, en mening.

Altså ikke engang tanker om en lækker chokoladekage, kan skabe kilder i min mave,
og så ved jeg at der er noget galt. Har også prøvet med chips og cola, men det skaber ikke engang en begejstring for mine smagsløs.

 

IMG_3901

Jeg hader ligegyldighed, men hver søndag er min fremtoning sådan.

 

Hvad jeg burde gøre:

Ja, jeg er også selv en af dem, der tænker hvis du har et problem, så gør noget ved det.
Men det her er nok et problem jeg ikke bare lige kan løse med en tur McDonalds eller en gå tur i det fri, eller en god film.
Det er et problem der vil forfølge mig resten af mit liv, følelsen af at livet er meningsløst. Tidspunkter hvor alt mister sit værd, og jeg mister håbet om at kunne gøre en forskel i denne verden. For jeg føler mig:

Mere som et sandkorn, end en sten.
Mere som en dråbe end en bølge
Og mere som en lille brise, end en vind.

For nogen er det okay at føle sådan, men ikke for mig!
Fordi for mig skal livet give mening, ellers frygter jeg at det får den konsekvens det fik sidst.
Hvor jeg var ligeglad med om døden viser sit ansigt, og stjæler min sidste vejrtrækning.
Det er en frygt jeg lever med, når jeg faktisk ikke frygter noget.

 

Udgangspunktet:

Men i hvert fald, hvis du føler at søndagen er meningsløs, grå og ligegyldig, er du ikke den eneste. Men vi mennesker er nok bare kommet frem til den accept og konklusion, at sådan er det. Og det er nok også den jeg skal prøve at indfinde mig med.

Forsøge at nedtone min frygt for at meningsløsheden vareved, for det gør den sjældent.

2