Hash og hævn

Af Julie Duch Lauridsen

Vi er alle sammen ubevæbnede, også dem med våben,
for intet er i stand til, at beskytte os for andres menneskers dumheder,
og forhindre vores stolthed engang imellem, at forme sig til skam.
Selv dem som, prøver at tilintetgøre dit væsen,
består af mere end skønhed og for meget selvtillid.

For det er en illusion, at tro nogle mennesker er perfekte, for alle kæmper deres egen lille kamp om at nedbryde de dæmoner,
som konstant prøver at besætte ens ellers uskyldige sind.
Så I afmagt drages vi oftest til selvmedicinering, og kæmper en kamp for overlevelse, selv når vi ikke føler, der er noget at leve for.
Alle ved at det ikke hjælper, at dø hen i stoffer, for at dulme smerten. Det hjælper ikke at svøbe sig ind i en rus, selvom det i nuet, virker som det rigtige.

For man, selvmedicinerer ikke fordi man er svag, eller fordi man er dum.
men fordi man vil have hævn over den smerten, andre har påført en,
og ikke mindes den konstant, men man kan aldrig slå følelsen helt ihjel,
så det er forgæves at prøve på det.
Giftstoffer er ikke noget der kan skabe kærlighed, til det du ser i spejlet.
Det har det bare med at slører dit syn.

Den eneste kur der er mod had, er accept. 

 Selv når livet, gør kærlighed til had, glæde til frygt, og stolthed til skam.

 Den eneste måde at få hævn på, er at foregive at det ikke rammer en,
at man udadtil ikke lader uintelligente mennesker have magten.
Jeg vil ikke lyde hellig, for jeg har da også lyst til,
at få hævn over folk der har gjort mig ondt, lyst til at slå dem i hovedet med en spade og kalde dem Fidu,
imens jeg tvinger dem til, at spise en kage jeg selv har bagt,
men det får dem ikke til, at have mere respekt, og det ændre ikke på det faktum,
at de har gjort mig ondt. Ud over det, får det heller ikke min stolthed til at vokse,
fordi jeg lod mig friste af mit ukontrolleret had.

Så den bedste måde, at opnå hævn, er ved at vise verden,
at selvom den slår en fem gange i hovedet, giver en nissehue på, og planter en rød klovne næse i ens ansigt,
kan man stadig smile, og have styrke og vilje nok til, at kæmpe for succes.
For hvis man kan det, har man opnået den ultimative hævn..