Surrealistisk

Det er ikke til at forstå.

Jeg var engang en lille pige i min mors mave (som på billedet)
En lille pige med store drømme, nogen ville endda sige at de var for store.
Fordi jeg var/er i den overbevisning at
man kan forandre verden med de få styrker vi mennesker har. 
Selvom man kun er en lille prik på den store jord, også selvom:

Ord er det eneste forsvar man har,
Talent er det eneste man ejer 
og vilje er den eneste styrke man besidder.

Tro og håb kan flytte mere end bare bjerge,
for det kan faktisk flytte et helt samfund, et helt land, en hel verden.
For alle drømme starter ved en tanke, som former sig til en vilje,
og som til sidst bliver en handling.

I morgen skal jeg ud til næsten alle boghandler i Danmark,
og spørger om de er interesserede I at købe min bog. 
Det er sjovt, for jeg har holdt foredrag, oplevede
utallige af pinlige ting, og udgivet en bog,
men alligevel kræver det en del overvindelse for mig,
at gå derind og spørger.
men der slår min vilje til, som former sig
til styrke og dermed bliver en handling.

Den gang jeg var lille, ville nogen
måske have betragtet mig som en naiv lille pige, 
der tror mest på det hun ser i eventyr,
end den virkelighed der eksister ude foran vinduet.
Sådan forholde det sig måske engang, men ikke længere.
Nu har jeg bevist at min måske naive tilgang til livet,
og til det faktum at man godt kan ændre noget,
faktisk er blevet en realitet og ikke længere fastlåst i en illusion.
For nu har jeg udgivet min helt egen bog,
holder foredrag og hjælper en hel del mennesker på min vej
som også har det psykisk svært. 
Nogen gange skal der bare en lille stemme til,
for at alle tør at snakke.

Så det glæder virkelig mit lille skrøbelige hjerte,
når folk skriver så mange rørende og rosende beskeder til mig.
Ikke rart at de går og bakser med de samme ting som jeg har gjort,
og stadig ind i mellem gør.
Men det får mig til at blive endnu mere bevist om
at det er det rigtige jeg gør.
Det rigtige emne jeg sætter fokus på og
som jeg prøver at ændre.
At kampen ikke er forgæves, og at alt smerten
og modgangen i mit liv, gav mening.

Husk:
Værdsæt dine sår
Husk dig selv på du er god nok
Give mere kærlighed end had
Acceptere dine svagheder
Ikke lad angsten have magten
Lær at elske dit uperfekte ydre
og dit skrøbelige sind

Men du er aldrig den eneste som har svært ved de ting.
ALDRIG DEN ENESTE

// Julie