Det samfundet ikke ændre..

 

Et uddrag fra bogen “Er der en vej ud af helvede?”
(s.301-302)

 

Samfundet bruger mange penge og tid på
at forske i fysiske sygdomme, men det,
som folk er mest præget af, er psykiske sygdomme,
men dem er der sat for lidt opmærksomhed og penge af til.
Jeg ændrer gerne systemet,
for hvis man kan redde bare ét andet menneske,
så er det dét værd. Vores psyke er det, der gør,
at vi kan fungere, det er der viljestyrken ligger,
og det er den, der kan gøre en forskel for en selv og verden omkring en.
Og vi er alle lavet af noget forskelligt, ligesom med fysikken. 

 

Nogle har svage knogler, og andre har stærke,
nogen har et godt immunforsvar, andre har ikke,
nogen rammer ind i ulykker, andre gør ikke.
men folk har bare bedre forståelse for
et brækket ben end et brækket sind.
De har mere forståelse for, at du ikke kan gå, 
end at man ikke kan føle nogle former for glæde. 
Og sådan er det, men selvom folk ikke forstår det, 
betyder det ikke, at det ikke skal behandles. 
Ingen politikere ønsker færre mennesker i verden, 
og alle kæmper for at få det bedste samfund,
men det gør vi altså ikke, hvis vi skiller de svageste fra i stedet,
for at prøve at gøre dem stærkere.

 

Ligesom at vi heller ikke lader en med kræft gå med det selv.
Det er lige så vigtigt at kunne klare modstand, som det er at være fysisk rask.
Man skal kunne have begge ting.
Det er det mindste, vi kan forlange af verden,
men verden er stadig i stor udvikling, og selvom den konstant bliver bedre,
kan den sagtens blive endnu, endnu bedre.
Man kan redde flere menneskeliv, hvis man sætter fokus på de rigtige ting.

At man ser det, ingen snakker om, men som i det skjulte, eksisterer for stort set alle.

 

Der brug for forbedring, og lad os sammen sætte fokus på det!
Åben munden og snakke om det.
For der gør ingen gavn at lide i stilhed, tvært i mod!

 

// Julie Duch Lauridsen