Er det min skyld?

Denne her handling kan redde LIV

1

 

Handlingen:

Det er så simpelt, men for nogen mennesker så utrolig svært.

Dog er det en handling mange mennesker ubevidst foretager sig. 

I de fleste situationer er det faktisk uhøfligt ikke at bruge den.

Den kan nemlig skabe både, problemer og løsninger.

Det er ikke madlavning, det er ikke benyttelse af kemikalier.

Det er en handling der i sær kan hjælpe psykesårbare mennesker.  

Handlingen er nemlig så simpel: At åbne munden, og snakke!

Snakke om:


* Ens sårbarhed
*Hvorfor man er ved at falde
* Ens bekymring
* Ens dårlige vaner
*Svagheder

Vigtigste af alt:

Bruge sin stemme til at bede om hjælp,
for ellers ender man med
at tabe sit eget liv.

Stemmen har en utrolig tror magt.

Her er en fortælling som beviser dette:

Vi ligger i sengen, ingen vil sige noget.

Ingen af os der vil indse at vores hjerter er forslået,

Og vender mig mod dig, og ligger hånden på dit bryst.

Derefter optræder min kærlighed via et kys.

Du gør ikke noget, dit svar er livløst,

det rammer min stolthed, jeg bliver stødt.

Jeg spørger hvad der er galt?

Du kigger ned, intet, og siger: “alt er normalt.”

Jeg tolker dit ansigt, og du er ikke tilfreds,

så jeg prøver igen. ”Sig hvad der er i vejen min skat?”

Du afviser min bekymring, og vender dig mod muren,

jeg bliver vred og mister strukturen.

Jeg råber:

Sæt nu ord på dine tanker,

så de ikke ender med at blive lænker.

Beskriv hvilken byrde du bær på,

så vi begge kan få sindsro.

For jeg kan ikke klare at se du har det skidt,

hvad der rør dit sind, rør også mit.

Mine ord finder vej ind til din fornuft

sætter dig op i sengen, og udstøder et lille suk.

Nu er du ikke frygtløs, men modig

mindre vred, og mere vemodig.

Det gør mig ikke bange, men mere glad,

at han viser mere sårbarhed end had.

Du åbner munden, men formuler ingen sætning,

men det hjælper, at du har smidt din rustning.

For der er intet værre end når du er fjern,

når du virker som et menneske kun lavet af jern.

Dine ord tager form og rammer mit øre:

”Jeg har været ked af det længe, men ved ikke hvad jeg skal gøre”

Jeg tager din hånd og klemmer den.

Vi sidder i tavshed og forbander verden.

Du kigger mig i øjne og ser dig selv.

”Jeg tror jeg har brug for hjælp”

hvid

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Er det min skyld?