Det er noget vi alle føler.
Når vi tjekker bankkontoen, når sex er dårligt og når vi brænder maden på.
Men oftest tilføjer vi et spørgsmål tegn til vores skyldfølelse?
Eksempel: Er grunden til min opførsel tequila’en skyld? Er grunden til fiaskoer, kun fordi man ingen held har? Kunne vi have forhindret en tragedie?
Pårørende:
Mange forældre og pårørende til en psykisksyg stiller spørgsmål til
om de kunne have forhindret det, men de fleste giver sig selv skylden,
uden at stille spørgsmålstegn.
fordi de ikke ved hvem og hvad de
ellers skal pege fingre af, og fordi de konstant leder efter en forklaring på den frygtelig skæbne deres børn har fået, og de valg de har taget. men oftest har det intet med forældrene at gøre, nogen mennesker er bare mere sensitiv end andre, og fordi verden i lang tid har gjort det et tabu, ikke at være uovervindelig.
Jeg håber virkelig ikke I giver jer selv skylden, men er værdsætter det man har gjort for dem.
Jeg fortryder:
.. intet, og jeg giver ingen skylden.
For jeg ved at man ikke kan ændre noget i fortiden,
men jeg håber jeg kan ændre noget i fremtiden. Heldigvis er jeg godt på vej. På vej til at sætte fokus på dette emne – ændre tabuet – og forbedre hjælpen vores velværdsystem tilbyder.
Hjælper heldigvis mange allerede, og her er nogle af de beskeder jeg har modtaget:
Her forleden måtte jeg pludselig tage hjem fra skole…
Mange undrede sig over, hvad der skete, da jeg bare gik uden nogen former for forklaring.
Rejste mig …
Ingen kommentarer endnu