Beklager, hvis jeg skuffer..

Jeg er svag, men stærk

45

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

“Ind i mellem føler jeg mig utrolig stærk og oven på, og andre gange utrolig svag og skrøbelig”

Nærmest som glas. Som om jeg ikke er blevet stærkere igennem alt det her, hele tiden vender tilbage til udgangspunktet. Udgangspunktet hvor jeg ikke gang havde kræfterne til bare at kravle mig igennem livet.

Det virker ind i mellem som om, man kæmper og kæmper, uden nogen resultater og det er virkelig frustrerende.

98

En af de dage:

(Jeg skrev dette her, på en af de dage hvor min skrøbelig side prøvede at tage hovedrollen)

Jeg skal til julefrokost med nogle veninder, og ja jeg tager til det!
Men har mest lyst til at kravle under dynen til min kæreste.
Men dog ved jeg også godt i sidste ende ikke gør mig glad. For jeg vil ikke være skrøbelig, eller uselvstændig. Det er bare frygten der spiller ind. Det er jeg godt klar over,

Frygten for at bryde sammen.
Frygten for at skuffe.
Frygten for det der føles utrygt.

Alt imens man er klar over at man ikke bare kan løbe sin vej, forstærker min angst.
Jeg ved godt det kun er angst, en ledsager jeg ikke vil følges med,
men som hele tiden spænder ben for mig, og ikke lader mig gå den vej jeg gerne vil.

Ind i mellem lytter jeg til den, men jeg prøver altid at lade være!
For den hænger slet ikke sammen med de principper jeg har.

 222

 

Mine principper:

er ikke at man skal give op, eller at man ikke skal se sine veninder når man har en kæreste, at man bare skal overlade sig alt sin selvtillid til en anden, og give afkald på sin selvstændighed, eller at man skal opfatte sig selv som et offer.
Nej jeg synes det modsatte!

Jeg synes man skal kæmpe!
Huske på sine dejlige veninder,
være selvstændig,
elske sig selv,
have fokus på ens drømme,
være ambitiøs,
holde det man lover,
ikke lade frygten styre ens liv osv.

Men mine principper og min psyke spiller ikke altid sammen.
Det har ikke noget at gøre med at mit ideal og reel selv. (ideal, er det man gerne vil være og reel selvet, er det man er)

Nej for min psyke er ikke den jeg er, i mange situationer har jeg vist at jeg lever op til mine holdninger og principper, men min psyke skal bare forstås som et andet jeg.
Som en side af mig selv, som ikke altid er synlig, men som eksister, og ind mellem skifter fra birolle til hovedrolle i mit liv.

 

mindre

 

Det er fandeme hårdt:

At selv efter 20 år, ikke føler at man kender sig selv, og ikke altid har kontrol over sit følelsesliv og sine handlinger.
Der er nok i verden man ikke kan forudse, og derfor gør det, det endnu værre,
at man heller ikke kan forudse hvornår ens skrøbelig sind vælger at vise sit ansigt.

Det gør ikke en til et anderledes eller dårligere menneske, for mine principper stemmer overens med andres, nogen gange har jeg måske endda lidt for høje forventninger til om verden og til mig selv.

 

ælkjlkj

Men som sagt, stemmer mit sind bare ikke altid overens med mine principper, men jeg prøver stadig at fastholde kontrollen, og ikke lade de billeder min frygt og skrøbelighed skaber, tage styringen over mit liv, og den jeg er.

2

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beklager, hvis jeg skuffer..