Har været fri for min OCD i lang tid, men nu…

 

 

 

Har jeg observeret at tvangstankerne (OCD) stadig lever i
mine tanker, sind og eksistens, men dog i det skjulte.
Tvangstanker som prøver at kontrollere mig,
min omverden, min krop og mine følelser.
og som nægter at være tilfreds, der er altid noget der kunne gøres bedre,
altid noget der kan gøres rent, pudses, justeres..
Hvilket gør at jeg sjældent giver mig selv lov til at slappe af..
i hvert fald uden den dårlige samvittighed.
Har nogle eksempler fra min hverdag, hvor de skjulte
tvangstanker kommer på visit. 

 

Træning:

 

En tanke der virkelig kan hjemsøge mig, og hele tiden prikker mig på skulderen,
som et lille irriterende barn der ikke fatter at man har sagt
nej til det må få slik. Ind i mellem er det virkelig som en
konstant stemme i hovedet, der forfølger mig lige meget hvad jeg gør.

Ind i mellem træner jeg bevidst ikke, fordi jeg ikke vil lade
en anden stemme i mit hoved bestemme over mine handlinger.
Hvis jeg ikke har tid og overskud til at træne, så er det sådan det er.

 

Kroppen:

 

Jeg har det også sådan at jeg helst skal gennemgå hvad jeg har spist i løbet af en dag,
og er bange for at se mig selv om værende slank, og acceptere det,
for så er jeg bange for at jeg pludselig mister kontrollen, og tager på igen.
Og den værste tanke vil være hvis andre ser det, før det selv går op for mig.

Det er ikke noget man tror er OCD, men når en stemme i hovedet,
trods mod argumenter og man siger til sig selv det ikke er nødvendigt,
men den ikke forsvinder af den grund, er også en OCD tanke.
For hvis man går helt ind til kernen OCD (tvangstanker) er det baseret på ANGST.

 

Lukkede dør:

Når jeg sidder inde i stuen, skal døren for enden af rummet være lukket,
men ikke den dør bag mig, hvilket er mærkeligt.
Men jeg føler ikke at jeg kan slappe af, hvis døren ikke er lukket,
men ind i mellem lader jeg være med at lukke den,
fordi det i bund og grund jo er lige meget.

Vrangen ud ad:

Mit dynbetræk kan oftest vende med vrangen ud ad,
og jeg har virkelig lyst til at vende det! fordi min OCD siger det er sjusk og dovenskab.
Men det har jo samme farve på begge sider, så det er lige meget.

Ligesom forleden, med mine malerbukser vendte forleden med vrangen ud ad, da jeg havde taget dem på, og jeg var ved at vende dem om,
men stoppede, for det er jo lige meget, de er/bliver jo beskidte
lige meget hvad, og jeg kan ikke mærke forskel.

Bad:

Når jeg er i bad, er der er noget i mine tanker, der siger at hvis
jeg ikke skyller mig i iskold vand inden jeg går ud,
får jeg en dårlig dag.

Det har været sådan i noget tid, hvor jeg uden at tænke over det, bare gjorde det.
Men jeg kom til at tænke: “Hvor er det åndssvagt.
Det får mig jo egentlig ikke til at have det bedre,
jeg kan stadig få en dårlig dag alligevel jo..”

Ja der er fandeme mange eksemplar. Før var min OCD skræmmende åbenlyst,
men den er  åbenbart ikke forsvundet bare fordi den ikke er tydelig,
nu lægger den bare i det skjulte, og det kan næsten være lige så invaderende.

Kæmper i mod:

Jeg vil ikke lade noget andet end mig selv, have kontrollen.
Vil være drevet af lyst, og ikke bare dårlig samvittighed.
og jeg vil kunne argumenter for mine handlinger.

Så husk også at være bevidst om de skjulte tvangstanker,
så man kan formindske tankerne og ikke fodre
det handicap som det er, at have OCD.

… Og glem aldrig at du ikke er den eneste, som har tvangstanker som følgesvend.