Det er lidt sjovt at når jeg skriver uperfekt på word, siger den at det er forkert…
Men bare fordi vores samfund har udviklet sig i retningen af word,
så betyder det ikke at vi behøves at gøre det samme. Tvært imod!
Så synes jeg vi skal gå imod dette, ikke kun for at være på tværs,
men fordi det faktisk er et problem.

UGH!

Sådan får jeg det, når man nævner ordet perfektion.

Jeg HADER det ord! For i mine øre, lyder det som tvang, lidelse og kedsomhed.

Dette her er noget man ikke burde sige, men jeg er
faktisk ikke særlig perfektionist omkring noget.
Det er nok også derfor der er mange stavefejl i det jeg skriver, at lyset ikke
altid er helt rigtigt på mine billeder og mine malerier  altid ender med at blive abstrakte.
Hvilket nok er fordi jeg synes det der er vigtigst, er følelserne og ikke lige linjer. Jeg kan bare bedre lide cirkler end firkanter.

Fordi jeg altid har passet bedre i noget uden kanter, og det har desværre gjort det svært for mig at passe ind i vores samfund, og det er det jeg synes vi skal lave om på!

De fatale konsekvenser:

Vi skal lære at stå ved vores fejl,
vi skal indse at vores svagheder også er vores styrker
og vi skal ikke prøve at passe ned i noget vi ikke føler os tilpas i.

For konsekvenserne for at vil være perfekt er mange, nogle er fx
Anoreksi, 
Lavt selvværd,
Stress,
Angst og depression osv. 
Hvis vi alle ændrer vores syn på dette, og gør det unormale mere normalt. Ved ikke at benægter vores fejl, og ved at snakke frit om det der ligger bag facaden.

Men det er meget nemt at sige, at man skal gøre alle de her ting, og ikke ligge handling bag, men sådan skal det ikke være her.
Så nedenfor vil jeg nævne bare nogle af de mange fejl jeg har, men som jeg står ved.

Mine fejl:

Jeg forventer for meget

Jeg er tryghedsnarkoman

Jeg priotere oftest forkert

Jeg kan ikke skrive priotere

Jeg har forventningsangst

Jeg ser de samme programmer igen og igen

Jeg har svært ved at slappe af

Jeg brænder baconen på, i et forsøg på at multitaske

Jeg er utrolig følsom, hvilket oftest resultere i kaos

Jeg har virkelig svært ved at tage beslutninger

Jeg har svært ved at være nærværende

Jeg bruger for mange penge på mad

Jeg har svært ved tavshedskrig

Jeg beskylder altid mig selv

Jeg føler mig nemt ensom, selvom jeg ind i mellem har brug for at være alene

Jeg er afhængig af cola

Jeg har svært ved impulsive “planer”

Jeg føler hurtig tomhed

Jeg hader at træne, lige for tiden gør jeg det faktisk slet ikke

Jeg kan ikke altid argumenter for mine handlinger

Jeg bliver frustrerede hvis min kæreste ikke bliver mig nok opmærksomhed

Jeg holder mig ind i mellem for mig selv, fordi jeg er bange for at blive ked af det

Jeg tramper helt vildt og smækker med døre (men helt seriøst, det er IKKE med vilje)

Jeg kan ikke lide at være hjemmefra særlig længe ad gangen

Jeg er ind i mellem overfladisk:

Dog ville verden heller ikke se køn ud hvis alle lagde facaden,
og viste deres frustrationer og grimme sider frem.
Det har vi gjort I de forskellige krige, og det er sjældent
endt uden fatale konsekvenser.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker at beklæde mit ansigt med makeup, gå i højhæle, så mine ben ser tynder og længere ud, og bruge tid på at redigere billeder, så min verden ser lidt pænere ud end den rent faktisk er, men det synes jeg i en vis grad også er godt nok.
Fordi man viser man ikke er ligeglad med hvad man udstråler og man vælger at fremhæve sine styrker og egenskaber, end at falde tilbage i selvmedlidenhed. Men som alt her i verden, gælder det om at finde en balance. Så man både fremhæver sine gode sider, men også er bevidste om de dårlige.

Så lad os slå en skid, poppe en champagne og hylde det uperfekte, for det er de ting der gør os mere til et menneske end en robot af tiden vi lever i.