Dommen blev ubetinget

Lille uddrag fra bogen

af Julie Duch Lauridsen

En stemme i mit hoved sagde konstant til mig:
”Du er ikke pæn nok.”
”Du er ikke tynd nok.”
”Du er ikke talentfuld nok.”
”Du er ikke klog nok.”
”Du bliver aldrig god nok.”
Stemmen overtog min opfattelse af ting omkring mig,
og den blev tydeligere og mere virkelig på grund af mine omgivelser.
Af alle folks kommentarer og mine egne fiaskoer.
Hvis jeg fik en lille dårlig kommentar, tog jeg den ind, bearbejdede den,
slugte den og igen bevægede den sig op i mit hoved.
Den strømmede ud i mine blodårer, jeg prøvede at kaste den op,
men det var umuligt, for den var allerede inde. Jeg accepterede den, men værst af alt, troede jeg på den…

En lille stemme, som sagde de forkerte ord,
forvandlede farven på mit sind, fra lyst til helt sort.

IMG_7095

2 kommentarer

  • KarinaFlindt

    Der er alt for høje forventninger til os i dag – både fra andres, men også vores egen side af. Man skal lære at skrue ned.

    Tjek min blog ud!

    http://blogitnowkarinaflindt.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • erderenvejudafhelvede

      Hej Karina. Det har du helt ret i, der er ALT for mange forventninger til unge mennesker nu til dags.
      Det er også det jeg jo kommer ind på i min bog, at vi skal prøve at sænke de forventninger vi har til os selv,
      og ikke lade os påvirke af de forventninger andre har til os.
      Vil lige tjekke din blog ud, indtil videre virker den spænende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dommen blev ubetinget