Det er ikke til at forstå.

Jeg var engang en lille pige i min mors mave (som på billedet)
En lille pige med store drømme, nogen ville endda sige at de var for store.
Fordi jeg var/er i den overbevisning at
man kan forandre verden med de få styrker vi mennesker har. 
Selvom man kun er en lille prik på den store jord, også selvom:

Ord er det eneste forsvar man har,
Talent er det eneste man ejer 
og vilje er den eneste styrke man besidder.

Tro og håb kan flytte mere end bare bjerge,
for det kan faktisk flytte et helt samfund, et helt land, en hel verden.
For alle drømme starter ved en tanke, som former sig til en vilje,
og som til sidst bliver en handling.

I morgen skal jeg ud til næsten alle boghandler i Danmark,
og spørger om de er interesserede I at købe min bog. 
Det er sjovt, for jeg har holdt foredrag, oplevede
utallige af pinlige ting, og udgivet en bog,
men alligevel kræver det en del overvindelse for mig,
at gå derind og spørger.
men der slår min vilje til, som former sig
til styrke og dermed bliver en handling.

Den gang jeg var lille, ville nogen
måske have betragtet mig som en naiv lille pige, 
der tror mest på det hun ser i eventyr,
end den virkelighed der eksister ude foran vinduet.
Sådan forholde det sig måske engang, men ikke længere.
Nu har jeg bevist at min måske naive tilgang til livet,
og til det faktum at man godt kan ændre noget,
faktisk er blevet en realitet og ikke længere fastlåst i en illusion.
For nu har jeg udgivet min helt egen bog,
holder foredrag og hjælper en hel del mennesker på min vej
som også har det psykisk svært. 
Nogen gange skal der bare en lille stemme til,
for at alle tør at snakke.

Så det glæder virkelig mit lille skrøbelige hjerte,
når folk skriver så mange rørende og rosende beskeder til mig.
Ikke rart at de går og bakser med de samme ting som jeg har gjort,
og stadig ind i mellem gør.
Men det får mig til at blive endnu mere bevist om
at det er det rigtige jeg gør.
Det rigtige emne jeg sætter fokus på og
som jeg prøver at ændre.
At kampen ikke er forgæves, og at alt smerten
og modgangen i mit liv, gav mening.

Husk:
Værdsæt dine sår
Husk dig selv på du er god nok
Give mere kærlighed end had
Acceptere dine svagheder
Ikke lad angsten have magten
Lær at elske dit uperfekte ydre
og dit skrøbelige sind

Men du er aldrig den eneste som har svært ved de ting.
ALDRIG DEN ENESTE

// Julie

Hej søde mennesker, med et smukt sind!

I mandags blev jeg jo interviewet til TV-MOKKA,
omkring selvmord, depression, bogen og ungdoms livet.

Selvom jeg har fået det bedre, betyder det ikke at jeg er kureret.
Da jeg stadig har nogle dage hvor jeg stiller jeg verden mange spørgsmål.
Nogen som er dumme at stille, fordi chancen for at få svar er minimal.
men alligevel stiller jeg spørgsmål efter de fleste sætninger, mine tanker former. 

Hvordan beskriver man korrekt sin smerte?
Hvordan reparerer man et knust hjerte?
Hvorfor er følelsen af ikke at være god nok, konstant?
Hvorfor ikke lavet, sådan at barnet kan komme ud af en tissemand?
Hvorfor fylder vi uendelige mængder af gift i vor krop?
Hvorfor ender intelligensen med at give op?
Hvor meget respekt skal vi have for andres handling?
Hvor hård skal vi være i vores behandling?
ingen er født til at skabe sorg, eller til at hade?
men hvorfor er folk blevet så gode til fremprovokere vrede?
Hvorfor ødelægger den alt, når den bare skal reparerers?
Hvorfor ved ingen hvordan den skal kontrolleres?
Hvem har taget min styrke og kvalt den?
Det er et mord, som fylder hele min verden
Ja hvem fik den til at gå i stå?
Fandeme endnu et svar vi ikke får svar på.

SE HER:
hvordan jeg har reageret på ikke at få svar, og I en svar tid forvandlet det til accept.

http://www.tvmidtvest.dk/nettv

(mere…)

Jeg er ikke bange..
For jeg ved at dårlig psykiske berører mange
Jeg frygter ikke længere den barske selverkendelse
at jeg er lavet af glas og ikke cement
at den lille skrøbelig pige aldrig bliver hængt 
det skal ikke definere hvem jeg er
men forklare hvem jeg ikke kan være 
begrunde mit had til verden
men jeg er ikke længere er bange for den
frygten er ikke det værd
at jeg skal være flov over den jeg er
Med en dårlige psyke, er jeg bare en ud af mange
Jeg er ikke bange..

// Julie

Jeg ville ikke vælte
Jeg vil ikke lade min stolthed smelte
Jeg vil ikke blive ødelagt
Jeg vil ikke tie, når ord har magt  
Jeg vil ikke synde
Jeg vil elske med mine drømme

Drømme:
er oftest noget der får os ud af sengen om morgen,
igennem alle forpligtelse og smerte.
Men de forbliver oftest kun tanker, og ikke udforskede,
og forvandlet til handlinger.
Da det kræver så mange ting, ofre meget,
skabe et mod som vi ikke er født med, se frygten i øjne,
kæmpe når vi ingen styrke har, og være tålmodig imens vi venter på heldet.

Derfor er det helt surrealistisk,
at være en så skrøbelig person som jeg,
og alligevel få ens drømme til forvandle sig fra tanker til handlinger.

Bog og Idé I Viborg vil begynde at sælge den.
P3 Midtvest har lige sendt et indslag med mig omkring bogen. 
Har booket foredrag helt frem til februar.
Fået etableret en hjemmeside: http://www.julieduchlauridsen.dk/
og er igen blevet kontaktet af TV- Midtvest,
om jeg ville med TV Mokka “den røde stol”
som er er en halvtimes snak med Vibeke Nippe.
Det bliver sendt d.13 december 2014 kl.19.45 på TV MOKKA.
Se meget gerne med!

HUSK:
Vi kan ikke kæmpe andres kampe, men vi kan motivere dem til selv at gøre det.
– Julie Duch Lauridsen

Til alle jer beundringsværdige og skrøbelige mennesker!

Jeg har sammensat en lille film, som opsummere bogens indhold. 
Nemlig det budskab:
at du ikke er den eneste, som føler lavt selvværd,
og i mellem føler nederlag baseret på livets hårde kendsgerninger. 

Håber I vil tage godt i mod den!
og måske nogen kan relatere til hovedpersonens svagheder og psykiske smerter.

Husk:

At det viser mere mod hvis man tør, at vise at man er svag, 
end at bruge de forkerte kræfter til at fremstå stærk.
– Julie Duch Lauridsen

// Julie