Det er svært at se kærlighed som en gave,

for dens autoritet former sig altid som en knude i min mave.

Som om den kun er ude på, at ødelægge ens selvopfattelse,

ser sig selv som, en der kun beder om syndsforladelse.

Udadtil viser medierne kun mine fatale fraklip,

kærligheden knuser min styrke til at kunne give slip.

Den former grimme billeder i mit hoved, baseret på fantasi,

jeg græder bare ved tanken om at de fiktive følelser skal opstå inden i.

Jeg hader når jeg ser andre, beundre dit væsen og dit sind,

jeg ville ønske at jeg kunne gøre din skønhed for andre blind.

For jeg er bange for at du bliver betaget af hvad andre også ser i dig,

at du så ikke længere ser det smukke i mig.

Kærligheden, skaber frygt der overskygger min glæde,

erstatter alt det smukke, og kun fremhæver vrede.

Det er forkert, at jeg føler ejerskab over noget der ikke er materielt,

det ved jeg, men kærligheden får mig til at føle det alligevel.

Folk prøver konstant at snakke min hjerne til fornuft,

men i den her sammenhæng, er det ikke det organ der bliver brugt.

For jeg ved godt hvad der er rigtig og forkert

Men kærligheden fucker alt det op jeg har lært.

Det hele føles som en personlig konkurs,

når en stor skat forvandles til en lort.

Jeg forestiller mig at du kysser en anden og ender med at rør,

imens jeg står uden våben, og intet kan gøre.

Jalousi er en af de stærkeste følelser vi mennesker besidder,

som er i stand til nedlægge hver eneste ridder.

En stærk person, der pludselig er magtesløs,

ens kærlighed har et våben, men man er selv forsvarsløs.

I kroppen, former den en tikkende bombe, der snart eksploderer,

men man kan ikke andet end at vente på at katastrofen sker.

Ja, kærligheden har en kulde i stemmen og oftest kynisk adfærd,

men lad den aldrig overskygge dit eget værd.

.. læste en artikel om forskere der udvikler et ny antidepressiv

VIRKER HURTIGT:

Har forstået det sådan at, det ikke fjerner depression helt!
men at det bare virker hurtigere end de andre antidepressiver,
hvor der går cirka 14 dage, før man kan mærke effekten.

Hvilket gør det svært, hvis man skal prøve forskellige
antidepressiver for at se hvad der virker,
for så går der noget tid uden effekt af piller.
hvilket kan have en STOR KONSEKVENS.

For når man har det så skidt, at man har behov for antidepressiver,
har man ikke tålmodigheden til at vente 14 dage,
og nogen tilfælde en MÅNED!

TESTEDE:

De har testede det på nogle dyr, og det ser ud til
at virke med det samme næsten.
Men det er ikke videre udviklet, og ikke afprøvet på mennesker endnu.

LINK:

http://www.dagens.dk/sundhed/ny-medicin-kan-fjerne-depression-p%C3%A5-blot-%C3%A9t-d%C3%B8gn

HUSK:

man skal huske at piller gør bestemt ikke alt!

Men det hjælper hvis du mangler et stof i hjernen,
som gør at du ikke falder helt ned i kulkælderen,
så ens verden ikke forvandler sig til et helvede.

men det er ikke en mirakel kur.

Det gør dig ikke lykkelig, det gør dig bare mere STABIL.

Så du ikke ryger helt ned, men eller ikke ryger helt op!

DEN BEDSTE TERAPI:

Den bedste måde, at komme over en depression, er ikke kun via piller,
men det, at lære at takle modstand.
Er ved kognitiv terapi, hvor man får de basale
redskaber til at forme og styre sit liv!

HÅBER:

Jeg håber forskerne udvikler flere og flere metoder og medicin.

Så en af de mest udbredte sygdom kan blive reduceret.

Ikke kun af professor, men af mennesker

der har et god indblik i psyken og menneskelige svagheder. 

Jeg håber..

 

 

 

 

…hvis jeg havde brug for det.

Hvem:

De vil give mig alt hvis jeg har brug for det. 

Ja jeg snakker om mine forældre!
Dem der hjælper os med at blive voksen,
selvom vi ikke vil indse at vi har brug for dem.

For gentagende gange har vi sagt til vores forældre:
”Jeg kan godt selv, jeg er ikke 5 år længere.” siger man selv sikkert,
og man er i en stærk tro på at man selv kan være et stærkt individ.

– Tage sine egne beslutninger
– ved hvad der er godt eller skidt
– og ikke bliver slået ud af noget.

Men..

nogen gange må man indrømme, at det ikke er tilfældet.
Det opdager man bare altid først efter man har holdt talen om det selvstændige
og ansvarlige mennesker, man åbenbart bliver efter man er blevet 18 år.

Men 18 år har ikke noget med det at gøre, det betyder bare enkelt,
at man er gammel nok til at komme ind på diskotekerne,
og man skal have mere i løn, det er det eneste det betyder.
intet andet.

Er stadig 5 år:

Jeg er snart 20 år, og ind i mellem stærk og selvsikker.

Men langt fra altid! Nogen gange bliver jeg virkelig seriøst 5 år igen.
Stædig og usikker. Og har brug for mine forældre til at redde mig
ud af nogle tåbelige situationer,
og hvor jeg begynder at græde, fordi jeg ikke kan samle en Ikea stol…
Og nej, det er IKKE kun når jeg har menstruation.

Overrasker mig mest:

Det der overrasker mig mest, er at det ikke overrasker mine forældre.
Det er som om de bare har ventet på at det skulle ske. Og er klar til at gribe mig.
Sige. ”Det skal nok gå min skat.”
og giver mig et kys og kram, og samler Ikea stolen for mig…

De dømmer mig ikke.
De stiller ikke spørgsmål.
De bliver ikke frustreret.
De tager i stedet hånd om mig.

De elsker mig, selv de tidspunkter hvor det er hårdest,
og hvor andre måske ikke kan se det elskelige jeg faktisk besidder.

Men det kan de. De kan altid se det.

For den største og stærkeste kærlighed du nogensinde oplever,
er kærligheden fra dine forældre. 

Er det noget man siger:

Ind i mellem vil jeg gerne fortælle mig forældre, hvor meget
jeg værdsætter dem, men så ville de bare tro at jeg havde ødelagt noget. 

Men ind i mellem får jeg det sagt, og det er så rart!
For jeg er så heldig at jeg ikke kun elsker dem, som en slags beskyttelse
og via blod. Men jeg føler også at de er mine venner. 

Jeg elsker den måde de tænker på, deres humor og deres ambitioner.

Og ja, så fordi:
de aldrig mister på troen på mig, selvom jeg ind i mellem gør.oO

 

Bare skrig, bare gør noget

Vær ikke bange, mit hjerte er allerede forslået

Jeg har ikke en travl på kroppen, og logger dig med en berøring.

Bare vis mig, at jeg betyder noget, selvom det kun er via rejsning

Du synes måske det hele virker vanvittigt

jeg vil bare elskes, det er det eneste der er hensigten 

Er ligeglad med, om vores kærlighed går fra ren til beskidt.

Bare den aldrig bliver ligegyldig, altså ender med at gå fallit

For du er ikke kun en del af os, men en del af mig

Mit fundament ville bliver knust, hvis du går din vej.

Men vi er to forskellige autoriteter

Og vores kærlighed har to forskellige identiteter.

Som om den er skizofren

Og at den kun ud ad til kan opføre sig pænt

Jeg vil så gerne lære at styre den, jeg vil så gerne

Men mit sind har ikke et godt samarbejde med min hjerne

Så nu bliver jeg nød til at undskylde mig selv

Fordi jeg er ude afstand til at slå min frygt ihjel

En frygt for at miste mig selv, eller miste ham.

Vil gerne kunne styre mine følelser, så jeg ikke oplever skam

Vil gerne kunne elske, men beholde min moral

Lære at finde den balance der er normal

Men den er bare så svær at finde

Det måske bare en kamp, jeg aldrig kan vinde?

Men trods modgang, du og jeg

Føler jeg lykke hver eneste gang du rør mig

Når du rør min krop, mit væsen, og min sårbarhed

Oplever jeg paradis, og en overdosis af kærlighed

Men indimellem kan jeg ikke kende mig selv

Følelser har gjort mig skør, det er officielt.

Det ændre min selvopfattelse, gør mig så vred

At lade sig styre at en forbandende grusomme kærlighed

Fordi man er så sårbar når man elsker

Kun en lille vind, og man vælter

Jeg vil gerne bevare min styrke og min værdighed?

Men har ikke kontrollen, pågrund af en fucked up, forbandende kærlighed.

 

 

(teksten er et fraklip, er noget fra bogen “er der en vej ud af helvede?)