At føle skyld

af Julie Duch Lauridsen

Vi kender alle det, at føle skyld,
over ikke at tro vi ikke gør det godt nok.

Ikke at nå det vi skal
Ikke at vinde alle sejre
Og ikke opnå de forventninger samfundet stiller.
Men løsningen er ikke at hakke ned på os selv,
det former ikke den bedste udgave af sig selv. Tvært i mod.
Hvis man kun fokusere på det man ikke er,
former man en udgave af sig selv,
der har lavt selvværd,
ens handlinger i livet er basseret på frygt, og ikke af lyst,
Og som kun medfølger nederlagene og aldrig værdsætter sejrende.

Den person er der ingen der kan holde til være,
og ingen der vil være omkring,
Fordi man kun udstråler usikkerhed og udtrykker vrede.

Man kan aldrig nogensinde nå alt det man vil
Aldrig nogensinde vinde alle kampe
Og aldrig nogensinde være den bedste til alt

Vi skal huske at acceptere og vi skal værdsætte
Ikke benægte, og ikke stræbe efter det perfekte.

For der vil altid være forventninger, problemer og pligter
Men i en stresset hverdag, skal vi huske at passe på os selv.
Hvad vi ikke når i dag, når vi i morgen.
Men noget som ikke skal udsættes,
er det at tage sig af dit skrøbelige sind.
Det er den vigtigste pligt vi har i løbet af en dag,
men dog den eneste pligt, der aldrig nogensinde skal føles som en.
Lær at træk vejret, og vær modig nok til at reflektere
over de ting man har opnået
Og ikke dræb selvtilliden med det man har tabt.

Vi bliver nok aldrig helt tilfreds, men så husk at:
Acceptere det
Værdsæt sejrene
Give dit sind omsorg
sæt ikke for mange krav til dig selv
og ind i mellem luk øjnene for de forventninger samfundet har
Man skal blive ved med at drømme og prøve
at nå så langt i livet man vil,
men husk man må aldrig blive drevet af frygt, men kun af lyst.

Vi skal passe på os selv.
Og være stolte over de styrker vi nu engang besidder
Og ikke ligger fokus på de svagheder som vi ikke kan bekæmpe.

Næsten alle timer i døgnet bliver brugt på pligt,
Og de sidste timer på at fremstå perfekt.
Der er ikke nok timer i døgnet til at være livsnyder,
da skylden er et ladt våben, der konstant skyder.
frygten for ikke at gøre det godt nok,
er et genfærd, en angst, en tanke, der konstant besætter os.

// Julie Duch Lauridsen