Våben?
Alting er uoverskueligt, når mit overskud står i gæld
Jeg skal lære at passe på mig selv
Justere på nogle knapper som spiller for højt
Men angsten kryber ind, når den ikke kan blive distraheret med støj
Så har jeg ingen travl på kroppen, som kan dække min sårbarhed
Og bliver så bange for at gråden skal fortsætte i uendelighed
Jeg har ingen våben, ingen skjold
Jeg har ikke fysiske skader, kun gennembanket af psykisk vold.
Ingen er i stand til at stoppe blødningerne
Selvom de prøver at hele mine sår, med bestemte vendinger
At man skal føle glæden og ikke begrave sig i synder
Men det er ligesom at tro, at satan også er født med vinger
Eller overbevise en blind mand om at han kan se
Og det har jeg ikke troen på det kommer til at ske
Men lykken ligger i håbet
Ikke om man er i stand til at forsvare sig med et våben…
// Julie Duch Lauridsen
Ingen kommentarer endnu