INGEN BH = INGEN STØTTE

ANGST

Hvad er angst:

Alle kender det at være bange for noget.
Men angst er ikke bare en forbi
overfor edderkopper eller
frygten  for spøgelser.

Men en frygt for man ikke kan kontrollere,
over for små ting i livet.
som eks. frygten for at miste, for at gå ned, for at fejle osv.
Så det ender med at blive et handicap for dig,
og  forhindre dig at komme videre.

 

 

Har jeg angst:

Ja, og det har, havde det i en stor grad,
da jeg havde OCD. Hvor alle mine tvanghandlinger jo
var baseret på angst,  
fordi jeg frygtede hvad der skete,
hvis jeg ikke udførte de ritualer og
så er det oftest en følge af depression.

 

– man frygter konstant at komme i
det helvede man før har været. 

 

men jeg snakkede faktisk med en psykolog her
forleden, og hun
sagde at hun ikke
rigtig længere troede, 
at det var min depression
som var problemet,
men faktisk angst.
At det var blevet et handicap for mig,
at jeg skulle have sikkerheds låse
på alt her i livet.

 

 

Måske I kender det:

*At man hellere siger undskyld,
i stedet for stå ved sin mening, for ikke få problemer

 

 * At inden man går i seng, skal alt ligge som det plejer.

 

* At hvis man spiser en burger,
vågner man sikkert op med 70 kg svøbt
rundt omkring en, alle de forkerte steder.

 

* og at man overvejer, at løbe helt til afrika, bare for
at slippe for at skulle fremlægge
kønssygdomme
foran 20 generte, og pubertet præget klassekammerater. 

 

 

Konsekvenserne: 

* blive et handicap.

* Konstant at kontrollere og være opmærksom
på alt omkring en.

* konstant please folk, så de ikke
vil stopper med at elske en.

 

* Lader vær med at deltage i konkurrencer
da der er en chance for at kunne tabe.

 

*Prøver at opnå successer, i frygt for at det skal
blive en fiasko.

 

Men hvis man konstant forberede sig på modgang
ender det med at kun fokusere på det dårlige,
og værdsætter ikke den lykke der ligger lige foran en.

– og det er ærgerligt, for lykken er der sjældent
længere tid af gangen. 

 

 

Panikangst:

Ind i mellem kan jeg virkelig tydeligt
mærke min angst, for det er hvis jeg er
et sted hvor jeg ikke med det samme kan komme væk fra.

Så får jeg akut panik angst, altså det er lige før
at hvis jeg skulle
røve en bank for at få
råd til en bus bilet,
så havde jeg gjort det.

 

 

Hvorfor:

Fordi jeg er så bange for at blive skrøbelige
overfor mennesker, som måske ikke forstår det.
Da det indmellem er svært at forklare
fordi jeg ikke engang forstår det selv.

Jeg skal lærer at kontrollere det, for hvad angår
lykke og glæde, så er det også altid
ledsaget af angst, fordi man jo bliver bange
for at miste det man elsker aller mest
og den værste tanke er:
“Kunne jeg havde forhindret det?”

 

 

 

Hvad nu: 

Jeg prøver at arbejde med min angst,
ved ikke at lade den have kontrollen over mig.

 

Ved at acceptere at den er der,
men ikke give den lov til tale.

 

Men det er nemmere sagt end gjort,
og ind mellem overgiver jeg mig stadig.

 

Husk at du ikke er den eneste!

 

Masser af kærlighed

// Julie Duch Lauridsen

   

2 kommentarer

  • Steffie

    Fedt og ærligt indlæg. Kan helt klart relatere med 11 års OCD, er nu ovre det på 5. år… And so can you. Fed blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • erderenvejudafhelvede

      Er meget glad for at du kan lide min blog! Det sætter jeg virkelig pris på, tak fordi du skriver det.
      Er ked af at høre at du også har lidt af OCD og dermed angst, men også utrolig rart at vide at du også er kommet over det!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

INGEN BH = INGEN STØTTE